OM FBF

Fagligt behandlerfælleskab er et privat initiativ af psykoterapeut MPF Maria Holm Iversen. Maria har siden 2012 haft egen praksis i København og har i de seneste 10 år arbejdet som psykoterapeut og konsulent for bl.a. Københavns Kommune, TUBA, Røde Kors og Linjen Frederiksberg. Hun er uddannet folkeskolelærer og psykoterapeut fra Dansk NLP Institut og videreuddannet som EFT/TFT-terapeut samt TRE-udbyder.

Hvorfor Fagligt Behandlerfællesskab?
Jeg har savnet et fagligt forum, hvor man kan mødes fysisk og blive fagligt inspireret af hinanden. Jeg tror på, at vi bliver bedre behandlere, når vi udvikler os sammen.

FBF er til dig som ønsker

  • Faglig sparring
  • Supervision på terapeutrolle og klientudfordringer
  • Metodeudveksling – og udvikling på tværs af teoretiske retninger

Derudover får du

  • Et fagligt netværk – der ikke kun mødes online
  • En profil på FBFs hjemmeside, hvor klienter kan finde behandlere med høj faglighed
  • Foredrag med fagrelevate emner og tematikker

Krav til deltager
For at kunne deltage i FBF kræver det, at du har gennemgået en uddannelse indenfor psykoterapi og kropsbehandling, som lever op til sundhedsmyndighedernes krav om alternativ uddannelse. Det vil være muligt at søge dispensation.

Fællesskabet er forpligtende forstået på den måde, at vi mødes ca. hver 3. uge i tidsrummet mellem 19.00 & 21.30 på Østerbrogade 132, 1tv  i København eller i Mejlgade 28, 1 sal i Århus. 

Se datoer for kommende møder her: Kalender

Antal deltagere i en gruppe: max 12. Det vil være muligt at oprette flere grupper efter behov.

Pris: 600 kroner for et halvt års medlemskab og 1000 kroner for et år. Det vil være muligt at søge dispensation. Pengene bruges til mindre udgifter, foredragsholdere og forplejning ved møder.

Følg Fagligtbehandlerfællesskab på de sociale medier